Tilmeld nyhedsbrevet med gode råd til pasning, pleje og fodring af dine kæledyr:
Info om nyhedsbrevet

Neutralisering af tævehunde

Sommertid er tiden for romancer mellem han- og hunhunde.

Har du besluttet, at familieforøgelse ikke er noget for jer, vil din dyrlæge anbefale neutralisation af din tævehund.

Hund med hvalpe

Tævehunde bliver kønsmodne i en alder af 6 til 15 måneder afhængig af race og størrelse og gennemgår herefter 2 løbetider pr. år.

En intakt tævehund vil være hormonelt påvirket i 8 ud af årets 12 måneder!

Den hormonelle påvirkning er ofte årsag til brystkræft og jo flere gange en hund har været i løbetid, jo større er risikoen for at udvikle kræft.

En tævehund som er neutraliseret tidligt i livet, har en risiko fra 0,05 - 20 % for at udvikle brystkræft afhængig af operationstidspunktet.

En intakt tæve har op til 80 % større risiko for at udvikle brystkræft igennem livet.

Neutralisering vil udover reducere risikoen for brystkræft også forhindre udviklingen af kræft i livmoder og æggestokke, ophæver risikoen for graviditet, livmoderbetændelse samt falsk graviditet.

Neutraliseringen vil forhindre depression, aggression eller anden ændret adfærd forårsaget af hormonsvingninger og de halvårlige blødninger vil ophøre.

Neutralisering vil reducere risikoen for, at hunhunden stikker af hjemmefra med fare for liv og lemmer for at opsøge hanhunde, de kan parre sig med.

Efter neutralisering vil man som ejer også undgå, at tæven tiltrækker hanhunde fra nær og fjern.

Ønsker man en nem og sund familiehund, som lever længe og er let at opdrage og gå tur med, anbefaler vi dyrlæger, mest optimalt, at neutralisation sker i 6 til 12 måneders alderen.

Det er dog aldrig for sent at foretage operationen.

Operationen foregår i fuld narkose og kan foretages enten før første løbetid eller 3.mdr. efter første løbetid og tæven går hjem samme dag, som den er blevet opereret.

Bivirkninger ved neutralisering kan være, at tævehunden lettere tager på i vægt, at pelsen bliver lidt mere ulden og en meget lille gruppe vil kunne udvikle inkontinens, som heldigvis er let at behandle.

Opvejer man fordele og ulemper, er vi helt overbeviste om, at neutralisation af tævehunden er det rette valg, og vores egne tævehunde bliver da også neutraliseret.

Vi oplever disse hunde som langt gladere, langt sundere og de lever også længere end de intakte tæver.

 

Tandeftersyn

Dyrlægerne i Rudersdal, Holte, Nærum, Birkerød, Virum og Lyngby

Hanne Nielsens vej 11 - 2840 Holte - Tlf. 45 41 19 00
DIH@dyrlaegebrevkassen.dk