Ormebehandling
Ormemidler er blevet receptpligtige for at beskytte vores miljø mod unødige medicinrester samt for at sikre os mod resistens.
90% af alle killinger og hvalpe har orm og skal behandles mod disse – dette tager vi hånd om ved første helbredsundersøgelse.
Derefter bør man hos hunde en gang årligt lave en gødningsundersøgelse for at se om hunden har orm.
Det gøres bedst ved at opsamle toppe af ”hømsen” 1 gang om dagen i tre efterfølgende dage – husk endelig at der ikke må iblandes jord eller andet i prøverne. De afleveres herefter til klinikken til undersøgelse. Det tager ca. 24 timer, så har man et svar.
Er prøven positiv udskrives en recept.
Hjerteorm er blevet et stort problem hos vore hunde – disse kan påvises ved samme prøve. Gødningsprøver hos ældre katte kan opsamles ved hjælp af en kattebakke. Hos unge aktive, jagende katte kan problemet ofte ses direkte, og der er således ikke brug for undersøgelser til at konstatere orm. Hunde og katte kan få problemer med rundorme og bændelorme hele livet.
Tegn på orm kan være generel utrivelighed, tør/skællet pels, opkast, diarre, forstoppelse, blodmangel, tøndeformet udspilet mave; ormene kan være årsag til at tarmen sprænges, og det, at ormenes larver vandrer rundt i kroppen, kan forårsage bughindebetændelse, blodforgiftning, leverskader og lungebetændelse. Hoste kan være det eneste tegn på hjerteorm, men hjerteormen kan ultimativt ødelægge lungerne og hjertet, så patienten dør.
Nøjagtig dosis af loppe- og ormemidler kan udregnes efter vejning på klinikken.

Dyrlægerne i Rudersdal, Holte, Nærum, Birkerød, Virum og Lyngby
Hanne Nielsens vej 11 - 2840 Holte - Tlf. 45 41 19 00
DIH@dyrlaegebrevkassen.dk
