Tilmeld nyhedsbrevet med gode råd til pasning, pleje og fodring af dine kæledyr:
Info om nyhedsbrevet

Sundhedseftersyn

Det er utrolig vigtigt for alle kæledyr, at de gennemgår en grundig helbredsundersøgelse hvert år. For hunde og katte svarer et år i deres liv til 7 år af vores.

Forestil dig at du kun gik til læge eller tandlæge hvert 7 år.

Ved helbredsundersøgelsen kan man opdage og løse begyndende sygdomsproblemer inden disse bliver alvorlige, endsige livstruende.

Negle kan klippes, tænder undersøges, ører renses, og generelle sygdomspræventive tiltag kan diskuteres.

Ved undersøgelse af hvalpe og killinger taler vi om fodring, adfærd, ”opdragelse”, neutralisering, identifikation, orme og loppebehandlinger.

Hos de midaldrende dyr er vi meget opmærksom på tandproblemer, som er et stigende problem hos hunde og katte. Udover smertefulde tandkødsbetændelser, huller i tænderne samt løse tænder fungerer tandstenen som et bakteriedepot, og de farlige bakterier spreder sig rundt i kroppen via blod og lymfe og forårsager betændelse på hjerteklapper, i nyrerne og i leveren. Du kan selv undersøge, om din hund eller kat har sunde tænder ved blot at lugte til munden – er du ved at dratte bagover, er det tid til at komme forbi til en undersøgelse.

Hos midaldrende og ældre dyr kan man foretage undersøgelser for at få en status over nyre- og leverfunktionen, oplysninger om gemte infektioner, begyndende hjerteproblemer, orm mm.

Ved helbredsundersøgelsen kan man give vaccinationer mod smitsomme sygdomme.

Modstandsdygtigheden overfor sygdomme er især lav hos helt unge og gamle dyr. Det er derfor vigtigt at opretholde vaccinationerne igennem hele livet. For at opretholde immunitet bliver vaccinationerne gentaget årligt; vi sender små huskekort ud, efter at I har fået den første vaccination her i klinikken.


 

Tandeftersyn

Dyrlægerne i Rudersdal, Holte, Nærum, Birkerød, Virum og Lyngby

Hanne Nielsens vej 11 - 2840 Holte - Tlf. 45 41 19 00
DIH@dyrlaegebrevkassen.dk